Om dig
Du er motiveret af at prøve nye tiltag af. Når de lykkes, fejrer du det med holdet omkring dig. Når de fejler, tager du det med oprejst pande og lærer af dine fejl. Du har en forståelse og nysgerrighed på data, og hvordan man kan bruge den.
Du er en udvikler, der kan se hele billedet, og kan sætte dig ind i, hvordan vores medlemmer har det, når de bruger vores software.
Når du skriver kode, gør du dig umage. Fordi du godt ved, at dem, der senere skal læse din kode, har brug for mest muligt hjælp til at forstå, hvad der foregår. Fordi du ved, at vi selv skal bo i det hus, vi bygger sammen.
Vi forestiller os at du er en udvikler med minimum 3 års erfaring med frontendudvikling. Det er selvfølgelig et plus, hvis:
- du er en tryllekunstner i React Native,
- har en ting for Tailwind CSS,
- eller elsker at nørde med animationer i Framer Motion.
Men det vigtigste er, at du har en solid forståelse for programmering, en nysgerrighed på at lære og kan spejle dig selv i Zetland og vores værdier.
Mest af alt synes du, at journalistik er vigtigt. Hvis du interesserer dig for samfundet, leverer vi til gengæld den sjoveste og mest meningsfulde arbejdsplads, du kan forestille dig. Fuld fart frem mod at give nysgerrige mennesker det overblik, de drømmer om, i en verden fuld af støj.
Dine kvaliteter på dag ét:
- Du har et stærkt fagligt fundament.
- Du modtager og giver feedback på en konstruktiv måde.
- Du er nysgerrig på nye måder at gøre tingene på.
- Du tager ansvar for dit arbejde og følger det til dørs.
Vi forsøger i videst muligt omfang at ansætte forskellige mennesker, hvad angår for eksempel køn, hudfarve, klassebaggrund, politiske holdninger, religion, fødested og temperament. Så vi opfordrer enhver interesseret til at søge løs. Også selvom du ikke kan sætte hak i alle boksene endnu.